[Vers 1: Andreas Odbjerg]
I morgenfrosten banker mine sanser fra dit ansigt og drømme
Jeg håber, vi ka' bli' til noget ærligt, os mod strømmen
Jeg kryber ind i ilden, ud af ulden, væk fra kaos, op fra kulden
Renser mine beskidte øjne i flammerne, så rammerne omkring mit blod skinner
Finder resterne af dit usle godnat, sluger smøger og ryster forhadt
Du har sat mig ned til alle de onde fortidsfigurer, som [?] græder og lurer
Og tøver, når du flygter, ka' jeg stadig høre dit evighedstrip
Lidt endnu hvisker du

[Omkvæd: Andreas Odbjerg]
Fire kys har jeg bedt en anden om
Hun var så tom, at jeg aldrig kom
Kyssene de endte nede i hendes lom'
Som om hun aldrig ville ødelægge dem
Fire kys har jeg bedt en anden om
Hun var så tom, at jeg aldrig kom
Kyssene de endte nede i hendes lom'
Som om hun aldrig ville ødelægge dem

[Vers 2: Jooks]
La' mig høre hende sige blackouts, nattesnavs
Hund og kat, fastelavn, står i København
Flere blackouts og mere nattesnavs
På en pos' fuld af tricks fra inner city, Santa Claus, høj i København
Det eneste jeg ta'r for givet
Er at du ikk' ta'r noget for givet
Det eneste, du ta'r, det' livet (af mig)
Når du dropper tøjet under livet
La' os blive høje i dag
La' os ikk' nøjes med at nøjes i dag
Flaske vinder ligesom tændstikker
De' allesammen strøget af
Du ligner endorfiner på lange stænger
Tætter' på mig, selv når jeg' sammen med dig
Du' tætter' på dig selv - håber flammen slikker
Ilden brænder under [?] ben, der spjætter
Æd mig op, ingen [?] ka' ta' mig
Dyb hals, så hun ikk' kløjes i en rapper
La' os sammen bli' højere, end de la' dig
Glemmer mine fejl og gi'r dig kys, til du ikk' er her
[Kontraststykke: Andreas Odbjerg]
Fire kys har jeg bedt en anden om
Hun var så tom, at jeg aldrig kom
Kyssene de endte nede i hendes lom'
Som om hun aldrig ville ødelægge dem

[Omkvæd: Andreas Odbjerg]
Fire kys har jeg bedt en anden om
Hun var så tom, at jeg aldrig kom
Kyssene de endte nede i hendes lom'
Som om hun aldrig ville ødelægge dem
Fire kys har jeg bedt en anden om
Hun var så tom, at jeg aldrig kom
Kyssene de endte nede i hendes lom'
Som om hun aldrig ville ødelægge dem

[Outro: Andreas Odbjerg]
Når du griner, piner jeg mig og lukker
For ser du, det lyder smukkere
En sans af sejsernes klang