Myrkur
Onde børn
Og som en skygge på himlens bue faldt
Mit onde barn jeg lytter til dig i nat
Jeg slukker dagen, stormen tager fat
Dødsriget hvisker mit navn i den lange nat

Samlet vi går i skyggen der forsvandt
De nyttesløse skabninger faldt
De tørster efter vores rene blod
Men de må ære mig ved træets fod