[Vers 1]
Da jeg var 19-20 år var jeg snotforvirret
Og følte nok at hverdagen var for kompliceret
Prøvede mest af alt at få min brandert optimeret
Stiv fire dage om ugen, aldrig koncentreret
Og seriøst, hjertet hamrer løst I mit bryst
Ung, dum og på druk som kongerne af Marielyst
Og hvorfor så det?
Jamen den umiddelbare grund
Jeg var overbevist om jeg ville dø ret ung
Så uden at tænke mig om
Gav jeg skæbnen en hjælpende hånd
Blæst på lidt haze og blæst på lidt rom
Indersiden af mit hoved det var temmelig tom'
Parat til at overgive mig som en knælende konge
Tænkte "Går det galt I nat, så går jeg ud med et brag"
Som om jeg søgte dagen hvor jeg blev lagt ud I en grav
Men jeg vågnede altid op mere forvirret end den forrige dag
Og følte paranoia og komplekserne overtage

[Omkvæd]
Jeg har en djævel på min skulder der siger at jeg skal adlyde ham
Han siger jeg skal smide det hele på bålet og bare lade det brænde
For du' først rigtig fri når du intet har at miste
Ja du' først rigtig fri når intet har at miste
[Vers 2]
Somme tider higer jeg efter at komme tilbage
Til den gang det eneste jeg så frem til var dommedag
Helt kynisk set er ansvar en forhindring
Og det, ikke at have noget at miste er en livsforsikring
Hvis’ det rigtigt at de ting du ejer, ejer dig
Må de ting du står til ansvar for belejre dig
Kæmpede I årevis for noget at være stolt af
Bare for at få lyst til at smide det væk, det virker åndssvagt
Er nået noget af det jeg satte mig for
Men er stadig ikk’ tilfreds så hvor plat er jeg så?
Og egentlig lyder det som noget pis at sige
Men først når du ikk’ har noget at tabe er du rigtig fri
Men jeg vil ikk’ tilbage, uanset om jeg ender I nederlag
Prøver at holde hovedet oppe hver eneste dag
Forvirret og frustreret før jeg gik I børnesko
Sejt at sige man ikk’ gir’ en fuck, men det gør jeg jo

[Omkvæd]