[Vers 1: Pede B]
Jeg får ik’ det gale ben ud af min seng
Jeg vågner udenfor min seng blandt glasskår og nullermænd
Ka’ ik’ huske hvor’n jeg kom hjem
Men et par sære tanker
Gør at mit hjerte banker til det’ ved at sprænge mit hjertekammer
Har jeg efterhånden svigtet menneskerollen
Der’ misbrug I min familie, jeg sværgede jeg ik’ ville ende sådan
Er jeg værdig til den verden eller dumpede jeg testen
Og skal jeg bare stemple ud ved at gi’ Lucifer underskriften
Ka’ se doktoren pege og sige “den stakkels mand”
Døde af at jage det han troede var slaraffenland
Det’ en kemisk ubalance sammen med abstinenser
Men det’ nok til at jeg I dag ik’ kan se andre mennesker
Siger til mig selv det’ angsten der spiller bold
Men min pande er varm og mit gulv er pisse koldt
En stemme siger ? eller dommedag
Burde jeg stop’ og hold op med at gi’ kroppen slag
Ingen kontakt med nogen
For det’ farezonen
Banker stolen mod døren og prøver at bevare roen
Så længe jeg har mit fort så kan de bare komme
Men så ringer telefonen fra min jakkelomme

[Omkvæd: Bai-D og “Pede B”]
Kom nu for helvede
Saml din telefon op
“Hallo?”
Hallo homie
Jeg er ved at få en blodprop
“Lad os snak’ senere”
La’ nu fucking være at læg’ på
Alt ved min lejlighed siger til mig jeg skal væk nu
“Jeg har det modsat, I dag er det mig mod alle de andre
Mit eget kammer, min anker når min verden den ramler”
Hold nu din kæft, jeg skal ik’ være alene I dag
Tanken om en aften giver hjertebanken og hedeslag
[Vers 2: Bai-D]
På vejs blænder solen mine øjne gennem persienner
Støjen fra gaden larmen som støjen fra bunden af flaskerne på bordet
Underboens bankende beat fremtvinger minder
Famler mellem flaskerne efter livseliksir I håbet om skammen forsvinder
Trang til liv omkring mig, smerten I min lever
Føles fængslende, forfærdet ved tanken om det ene udebliver
Griber min telefon, desperat fyldt med iver
Og håber bare på at Pede er klar når jeg ringer til ham
For det eneste jeg ik’ har brug for lige nu er at sidde her alene
Sprutten pumper I blodet på mig, fortrydelse er for sent
Og p.t. føles min bedste ven - mig selv - som eksem
For det kløer I neglene på mig, tabermentaliteten er ekstrem
For jeg har fucking brug for selskab I dag
Væggene I min lejlighed ånder, mit TV hvisker til mig jeg har bedst af at kradse af
Uoverskueligheden danser rundt ude I køkkenet
Lykken har manifesteret sig selv I lysekronen
Jeg har fået frygten

[Omkvæd]

[Vers 3]