[Intro]
Er jeg alt du ventede?
Jeg tror at jeg er forelsket
Knep mig nu forhelvede
Mine parader er sænket

[Verse 1]
Hun er typen der stråler når hun smiler
Fin selv når hun råber og skriger
Smuk som en tiger men forstå hvad jeg siger
Det er svært at få ned på papir
Jeg havde brug for hendes krop hun havde brug for min
Mødtes I en storm af hormoner og dopamin
For både mænd og kvinder har drifter
Så vi holder kæft og handler der efter
Og jeg er så go' til at snakke dem efter munden
Og få dem op at flyve før vi rammer bunden
Alle de gange hvor det ender med jeg tramper på dem
Og egentlig gør dem fortræd som jeg træk et våben
For jeg har horn I panden og hun har englevinger
Når hun egentlig spørg hvad vi er, er det bedst jeg splidter
Med forskellige meninger om de fælles minder
Det ville være så meget lettere, hvis jeg var forelsket I dig

[Hook]
"Hvorfor ser hun sådan på mig?"
Er jeg alt du ventede?
"Er der egentlig nogen der tænker sig..."
Jeg tror, at jeg er forelsket
"Hvordan flygter jeg?"
Knep mig nu forhelvede
"Jeg må væk herfra, finde en udvej"
Mine parader er sænket
[Verse 2]
Set udefra er mig og hende helt perfekte sammen
Men der er noget der ikke stemmer I denne fælles sang
Fra harmoni til klammeri
Fra rar pige til raseri
Og helst vil pres mig ind i et hus med træmmer i
Jeg vil ikke gøre nogen noget, jeg er ikke nogen ond person
Vi havde sex som kun høres nede hos underboen
Holdt' hende om halsen som om at hun var skyld I det
Jeg følte mig så modbydelig, ulykkelig og ynkelig
Og da hun bagefter holdte mig som om hun mente det
Var det eneste jeg ku' gør tilbage var at ligge helt stille
Det kickstartede hendes gætterier
Det ville være så meget lettere, hvis jeg var forelsket I dig

[Hook]

[Verse 3]
Jeg er virkelig fed til at bare at spille med
Lade som om det spiller gennem pisset på min inderside
I alt beskedenhed var der en særlig kvinde der fik mig ned
Som stadig spøger I min bevidsthed
Måske før at hun sagde farvel
Der lykkedes det hende faktisk at redde mig fra mig selv
Fra min morfar døde og et lille årti frem'
Græd jeg ikke en gang
Nej ik' Pede, nej ik' ham
Så mange år hvor alting det endte
I raseri ligegyldigt hvilke ting der hændte
Men hun gav ikke slip på mig og det betød nok
At min køllige krop begyndt' at tø' op
Og for det er jeg hende evig taknemmelig
Selvom det ville være nemmere at kalde hende noget væmmeligt
For det mest nederen ved det
Var at hun lærte mig at græde og bagefter fik mig til det
[Hook]