[Vers 1]
Han hedder Pelle, og han sidder der, pligtskyldig
Selvom han synes foretagendet virker ligegyldigt
Flyder ned i en af de hårde kirkebænke
Skrig og skrål omkring ham så højt at han næsten ik’ kan tænke
Her er situationen fra hans perspektiv
Den er sær og mildest talt lidt svær at beskrive
En person der stod ham nær ku’ desværre ik’ blive i den her verden
Så nu’ han videre imod det næste liv
Og et kig rundt her fortæller nu Pelle
At der’ regler for hvordan man si’r farvel til et menneske
Personen der ik’ er her nu, han ku’ godt li’ rapmusik
Nu synger de salmer i et rum med dårlig akustik
Hvorfor alle rutinerne
Det må da have en årsag
Måske tradition, måske mangel på bedre forslag
Pelle kan huske personen sagde for år tilbage
Han ik’ gav en fuck for blomster, men det’ hvad han får i dag
Ved et alter, salmer
Hvad har det at gøre med personen man faktisk ku’ snak’ med lige før
Han var ik’ kristen, mente der var noget større
Men troede kun fast på ting man ku’ ræk’ frem og røre
Der’ helt sikkert noget der ikke svinger
Når han ligger der og stener til Steen Steensen Blicher
Gider ik’ hidse sig op, selvom det’ nemt at bli’
Så han lukker øjnene i og tæller til ti
Og da han når til femte tal, hører han en stemme kalde
Der gør han overrasket spærrer øjnene op og glemmer alt
Han kigger rundt, og tror et splitsekund
Han hører en bestemt stemme, men tænker det ville være pissedumt
Så han lukker igen øjnene og slapper af
Prøver at lukke verden ude og læner sig tilbage
Men det næste han ser ved det store alter
Er dagens hovedperson, han ka’ ik’ tro på det passer
Så han skriger hans navn, men ingen hører det
Som om de alle bare vælger at lukke ørerne
Han tænker
(Ingen ser det samme, som jeg ser)
For han ka’ ik’ tro det han observer’
For hele scenariet er bare for underligt
Personen går ned fra alteret, og ta’r de få skridt
Mod Pelle, smiler som en fotomodel
Siger “Tak fordi du kom til det store farvel”
Og Pelle ka’ kun tænke
Det her er umuligt
Men så melder 100 spørgsmål sig hurtigt
Hvor’ du nu, hvordan er der på den anden side
“Pelle, alle de ting skal du nok få at vide i tide
Jeg ville ønske vi ku’ mødes i en anden sammenhæng
Men det var åbenbart min tur til at bli’ fragtet hjem”
Lige der ka’ Pelle ik’ skjule sin forargelse
Over den her pisse-upersonlige begravelse
Der’ ik’ noget af det her shit som jeg ku’ ønske mig
Det’ som om de her mennesker slet ikke har mødt dig
Jeg kan nærmest ik’ kontrollere mine følelser
Når jeg ser hvordan det her arrangement forløber
Fucking bøsser, skal det være hvad du efterlod
Efter alle dine leve-år på den her klode
Det’ som om at
(Ingen ser det samme, som jeg ser)
“Men så’ det dig med problemet, ik’ folkene her
Det her er ik’ mit eftermæle, det’ bare en epilog
Folk vil ik’ huske mig sådan, det må du ikke tro
De har brug for at sige farvel for at ku’ få indre ro
Der findes idéer her der er pisse gode”
Men det her har ik’ noget at gøre med din levemåde
“Prøv at hør, du ka’ ik’ gøre eller skrive noget
Der ka’ opridse de ting jeg har nået
Prøver bare at sige, der’ ik’ en rigtig eller en forkert måde
Folk er forvirrede og handler derefter
La’ nu vær’ at dømme dem som latterlige mennesker
Hvis de vil sige farvel sådan her, så la’ dem
Begrav mig i dag, og drik grav-øl hele natten”
Okay, så det du mener er ligefrem
At det eneste rigtig vigtige er at du får sagt farvel for sidste gang
“Det var det eneste jeg havde af forventninger
Til dagen hvor folk skulle sige farvel til mig
Så tak fordi du kom
Vi ses igen min ven”
Og på et sekund er skikkelsen væk igen
Arrangementet er slut, og til en stille sang
Snegler hele selskabet sig ud af kirkens gang
Pelle sidder der et minut eller to
Og ka’ ik’ tro hvad han så, men føler sig fyldt med ro
Han tænker
(Ingen ser det samme, som jeg ser)
Si’r farvel min ven
Og skrider hjem igen
(Ingen ser det samme, som jeg ser)