Trætte tyske soldater
Går i en fremmed by
Med forårets lys over panden;
De ser ikke på hinanden
Trætte, tøvende, sky
Går de mod nederlaget
Midt i en fremmed by

Dem har vi lært at hade
Ingen forstår deres sprog
Og møder vi deres blikke
Blir vort som en lukket bog
Er de mon kammerater
De trætte, tyske soldater
Ellеr er hver mand ensom
Og talеr de hver sit sprog?

De går i det sidste forår
De gik her i regn og storm -
Dengang var den mindre lurvet
Den hæslige grå uniform
Dengang haded vi mere blindt
Hvert lavsindet træk vi fandt
Nu undres vi, om der findes
En tænkende sjæl iblandt?
De trætte tyske soldater
Hvis sprog er hastigt og hårdt
Går i en hærget og fremmed by
Langsomt dør lyden bort
Af slæbende støvlehæl
Der tramped på os og vort

De trætte tyske soldater
Er gamle af gru og mord
Måske ville øjnene gerne
Følge et stjernespor
Måske ville tanken gerne
Fange en melodi
Af forårets fine kulde
Før alle ting er forbi?

Men snart skal vi varsomt løse
Et skælvende Danmark fri
Og snart går de støvlehæle
For sidste gang døden forbi
Og snart er kun hadet tilbage
Af seks års fortærende krig

Nu gemmes de blanke våben
Dybt i den danske jord
Hver mand har kniven åben
For mord skal hævnes med mord -
Men trætte tyske soldater
Går i et solblåt gry
Midt i det sidste forår
Midt i en fremmed by