[Tekst til "tættere på solen" ft. Ida Laurberg]

[Vers 1: Artigeardit]
Jeg si'r, der' et lille køleskab i midterkonsollen
Kører rundt i varmen, men vores drikkevare er kolde
Jeg ka' husk', vi sad fem mand i Picasso'en
Indtil Dreez skudt papegøjen, kastede lassoen
Nu' vi overalt, bror, vi' byer rundt
Succesen ramt hårdt som et nyrehug
Alle gode ting de ta'r tid, men—
Når det endelig skete, var de slet ikke i tvivl, om—
Hvordan og hvorledes, vi ta'r ingenting for givet
Så'n, at jeg tænkt', at det sku' bli', er det blevet
Stadig helt stilet med et snert af beskeden
Det' derfor, at de synes, de her vers er så fede
Det' derfor, alt bli'r solgt, for jeg har aldrig solgt ud
Og jeg leverer altid som et postbud
Min mor hun synes, at jeg ser flot ud på TV
Men når du tør at drømme stort, så ka' ting ske
Når du tør at drømme stort, så det' sværeste allerede gjort
Jeg si'r, glem alt andet lort, mand
Det eneste, jeg tænker, er familie, min dam' og min søn
Vi ska' ha' det godt - min karriere er bare pynt
Der' et lille køleskab i midterkonsollen
Pakker vores ting, og vi svinger gennem tolden
Vi' kommet langt fra et liv uden formål, si'r
Nu' vi dem, der ikk' ka' overgås, mand
[Omkvæd: Ida Laurberg]
Det regner først på den, der står på toppen af bjerget
Tættere på solen, men det' koldt oppe på bjerget
Jeg har været lang væk og spildt mine nætter, men dem jeg elsker—
Ved, jeg er den, jeg altid har været

[Vers 2: Lamin]
Yeah, min mor har haft samme arbejdsplads over tyve år
Det' sjovt, hvordan tiden går, der sket meget siden vores—
Største optur var rundbold på legepladsen
Nu' det find passet, når vi bruger tiden på at flyver over—
Landegrænser, alle vil blande sig
Nu hvor tallene stiger drastisk
Pep Guardiola, man er nødt til at tænk' taktisk
I en verden fyldt af folk, der' kolde som Antarktis
Bevægelsen og beklædningen den er praktisk
Føler mig komfortabel
Stadig gamle vaner - ska' lige tjek, hvem der står der bagved
Nødt til at være forsigtig med, hvordan jeg bruger dagene
Ta'r ikk' del i en fattig mands foretagende
Folk har ingen anelse
Hænder på hendes krop, men det' slet ikk' nogen massage
Baby, vend dig om, la' mig put' dig i ekstase
Nederst i et samfund til øverste etage
Alle vil være en del af planen, prøver hold' mig til de nærmeste
Der nærmest har været de nærmeste så længe, jeg husker
Siden stik af fra kontrolløren i busser
Siden indre by klokken lort, få vores flous op, yeah, yeah
Nu vil bror ha', jeg gi'r et nummer til hans bryllup
Det' lidt flovt, men fuck it, la' os turn up
For han jeg ved, jeg ønsker det bedste for ham
Ligesom han gør for mig - det' det eneste, jeg behøver, yeah
Da min lillebror han ringede og fortalte, jeg sku' være onkel
Ga' alting pludselig mening, selvom dagene ka' være tunge
Ga' mig en følelse, at det hele ska' nok gå
Jeg sagde, vi ska' nok finde ud af
[?] løvehjerte [?], familien den er voksende
Holdet er blevet voksne, så alle har sit at boks med, men—
Følelsen af familien ved sin side, dét' en følelse, der' svær at toppe
Bringer mine brødre med mig til toppen
[Omkvæd: Ida Laurberg]
Det regner først på den, der står på toppen af bjerget
Tættere på solen, men det' koldt op' på bjerget
Jeg har været lang væk og spildt mine nætter, men dem jeg elsker—
Ved, jeg er den, jeg altid har været (Altid har været)

[Outro: Ida Laurberg]
Jeg altid har været, ja
Jeg er den, jeg altid har været