Omvendt Psykologi
Om døden
[Vers 1 - Klaskefar]
Det kan nogen gange føles som en straf/
Når forsvarsmekanismen går i hak/
Og tror den har forudsagt faren før den er trådt i kraft/
For så den faktisk med til at sørge for frygten står ved magt/
Den burde passe på mig som en bodyguard/
Men får mig snarere til at frygte for jeg borte snart/
Og angsten for at dø spiller på den har mig holdt i skak/
Det som om den overlagt går på mig når min krop er træt/
For når jeg slap går jeg straks i knæ ligesom et nossespark/
Kan kun krydse mine fingre for det stopper brat/
For hvis jeg bukker jeg under for det pres, bliver jeg holdt til fang'/
Og så alvorligt bange jeg isolerer mig på min postadresse/
Frygter for dagen nyheden bli’r overbragt/
Og diagnosen hedder knoglekræft, så I ka ligeså godt kontakt/
En sognepræst for det ville ik overrask mig/
At få billetten, ved at døden altid holder vagt/
Men kan ik bortforklare mig jeg ik er ordentlig rask/
For nu det klokkeklart, det et overvældende koncentrat/
Af undertrykte følelser fra de år jeg bar min klovnedragt/
Der stormer frem i form af angst og fucker med mit åndedræt/
Ka' kom’ på rette spor ved at åbne op og snak/
Ærligt ud om hvor’n jeg har det med det for så kortene lagt/
På bordet og så der mulighed for jeg får lov at start/
På ny og reparere det der ikke længere står intakt

DJ Noize
(Scratch-hook)

[Vers 2 - Balthasar]
Jeg vågnede op en dag i klarhed om at alt var for sent/
Havde stået stille så længe jeg ik' ku' mærke mine ben/
Og det var, svært at forene min hjerne med idéen/
Om at jeg, sku' færdes alene i periferien med et hjerte af sten/
En tom skal er pr. definition blind for sit kerneproplem/
Så jeg skrev, kærlighedsrims til manden med leen/
For i det mindste vidst' jeg at smerten var ærlig og ren/
Og døden er ik' en eskapade/
Den er en kærlighedsserenade
For dem hvor sindelaget er splittet ad/
Var virkelig havnet i fedtefadet/
Lå vågen om natten og overvejede sku’ gøre for at hvile i fred/
For havde ik' det det krævede at slip' fri fra min skriveblokade/
Indre vrede sat i fængsel på et billedlærred/
Alt var blevet rutinepræget, intet af det jeg lavede/
Gav mening jeg havde det som Sisyfos med sin sten på bjerget/
Og uden motivationen til at skrive/
Ga' jeg slip på refleksionen, der var roden til min tvivl/
Søgte selvdestruktionen, det ga' ro at være stiv/
Men intet slog selvmordets stoiske, sobre perspektiv/
Det kræver kun et enkelt ryk for struben med en kniv/
Og jeg kom da jeg tænkte på hvor blodigt det ku' blive/
For, sådan er det at være at kronisk depressiv/
Man er ik' bange for at dø når man har mistet modet til at leve/

DJ Noize
(Scratch-hook)

Outro