Dehydreret på vaklende ben
Forvildet og sporløs i ørkenen
Efterladt nøgen i ingen mands land
Forfulgt af solen og tørken
Pejlende mod en oase
Et Fata morgana i det fjerne
Hallucinerende i et sidste håb
Forrådt af en overkogt hjerne
Med rygstykkerne boblende som flæskesvær
Falder du på knæ i solens hungrende skær
Blændet af lysеt famler du dig frem
Gennеm evige dynger af brændende sand
Evig længsel efter skygge
Forvredet i brændende ulykke
Med Sprækker på huden der ikke kan bløde
Er du snart et indtørret ådsel
Gribbene cirkler med grådige skrig
Din forkvaklede krop, blot et plukket lig