Undergang
Til døden os skiller
Død, begravet, rådden, glemt
Af de fleste, men ikke af mig
Ligger i kisten, i den sorte muld
Uforstyrret hvile er intet jeg kender til

Til døden os skiller
Og meget længere

I nattens fugtige mørke bevæger jeg mig ud
I min jagt på at få dig tilbage
Ligger i kisten i den sorte muld
Uforstyrret hvile er intet jeg kеnder til

Spadestik runger i mørkеt på den forladte kirkegård
Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs

Gemt i et skab
Hængt op på kroge
Ligvæske drypper lystigt

Spadestik runger i mørket på den forladte kirkegård
Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs

Rådden lyst
Altid opsøgende
Til døden os skiller
Og meget længere