[Tekst til "Snekkersten Strand"]

[Omkvæd: Roselil]
Hvis jeg bruger ord, så tror jeg det er svært at besvar', at du bare er bedst på jord
Du holder min hånd, båd' når jeg er bange, men ogs' når du bare ogs' har det så'n
Og du kigger på mig - det' der, jeg forstår, at du forstår, hva' jeg ikke ku' sig' til dig
Og gi’ mig en måde at fortæl', at sol og regn og stjerner ikk' ka' forklar', at jeg elsker dig

[Vers: Bjørn]
Kan ikk' forklar' det, så jeg siger ikk' noget
Si'r ikk' jeg elsker dig så ofte, tror du har forstået
Og du har altid noget at sige, som vi får gennemgået
Stive og lidt lykkelige, på vej hjem klokken tre i toget, og natten er så gennemtåget
Drikker sommer væk, og svømmer rundt i velbehag
Sene nætter vender op og ned på nat og dag
De vil ikk' se det, tror godt de ved det
Jeg vil ha' os mod dem
Ikk' del' med de andre, jeg bar' den sam', jeg kan ikk' forandres men—
Du ka' få mig op på en skod dag
Du ka' rive hele lortet fra hinanden
Og jeg ikk' så go' med følelser, holder tilbage
Men jeg sagd' jo—

[Bro: Roselil]
Du gør mig trist, gør mig vred
Men jeg er ligeglad, for jeg ved, at vi kan finde ud af
Gi' dig lov at forklare, og selv hvis det var, sku' du vide, at jeg altid er her
[Omkvæd: Roselil]
Hvis jeg bruger ord, så tror jeg det er svært at besvar', at du bare er bedst på jord
Du holder min hånd, båd' når jeg er bange, men ogs' når du bare ogs' har det så'n
Og du kigger på mig - det' der, jeg forstår, at du forstår, hva' jeg ikke ku' sig' til dig
Og gi' mig en måde at fortæl', at sol og regn og stjerner ikk' ka' forklar', at jeg elsker dig