[Vers 1]
Der hvor få har for meget og færre ka' få nok
Har vi passet og plejet og værnet i flok
Om forskelligheden, evnen til den
Glæden ved at være ved den
Jeg kender forfædres sange
Og jeg ka' huske, hva' de sagde
Der' et yndigt land, der går med brede bage
Pas godt på de svage, la' dem gi' en hånd med
Aldrig miste evnen til at føle samhørighed

[Omkvæd]
Og en kæde er ikk' svagere end det stærkeste led
Nej, en kæde er ikk' svagere end det stærkeste led

[Vers 2]
Som Ole sad på en knold og skrev et brev til dem derhjemme
Jeg la'r mine forfædres drømme være mit kompas
Jeg ved det lyder gammeldags
Men der er en tryghed, jeg er tryg ved
Nogle basale rettigheder baseret på tillid
Financieret af fællesskab, hvor alle hjælper med til det

[Omkvæd]
Og en kæde er ikk' svagere end det stærkeste led
Nej, en kæde er ikk' svagere end det stærkeste led
[Kontraststykke]
Og solen igennem
En gul plasticpose
Hvorpå der står fred
Vi løser vores kn***r
I fordragelighed

[Omkvæd]
Og en kæde er ikk' svagere end det stærkeste led
Nej, en kæde er ikk' svagere end det stærkeste led
(En kæde er ikk' svagere end det stærkeste led)
Nej, en kæde er ikk' svagere end det stærkeste led