[Vers 1]
Se hvor sneen falder hvidt
Sukkersødt og engleblidt
Som krystaller på din pande
Svanerne de skutter sig
Længes de mon ligesom mig
Efter eksotiske lande?
[Kontraststykke 1]
Irma-hønen blinker i mørket
Ligger bare der og lægger æg
Jeg sammenligner dig lidt med den
Men kun for skæg
[Vers 2]
Vi sætter fodspor begge to
På Dronning Louises bro
Imellem tusinde andre
Om lidt er de visket væk
Men du og jeg går stadigvæk
Hånd i hånd med hinanden
[Kontraststykke 2]
Og længes så usigeligt efter sommer
Og varme, fred og ro
Men der er længe til, det ved vi godt
Begge to
[Outro]
For se hvor sneen falder blødt og hvidt
Sukkersødt og hemmeligt
På dig, på dig
Min hjerter dame