De fandt hendes smil
I en skraldespand
Mellem håbløse drømme
Og tabte illusioner
De genkendte smerten
Som man ikke taler om
Som ingen af os
Ved hvad er

Men hun var ung og lovende
Og lignede en stjerne
Det var noget
De forstod sig på
De gav hende alt
Hvad hun ikke havde brug for
Og resten
Ku hun altid få

Og hun fik det hele
På en enkelt nat
Og mistede alt
Hvad der var noget værd
Da hun til sidst
Ikke vidste hvem hun var
Var hun utrolig
Populær
Hun spillede rollen
Som uskyldig, hysterisk
Og hun spillede
Altid med
Talte ud om alt
Mens aviserne skrev
Side op
Og side ned

Det er aldrig for sent
Med dig begynder alt
Med dig er alt forbi

Pludselig en dag
Var hun bare for meget
Syntes vennerne
Og forsvandt
Og alle var enige om
At hun var krukket
Forkælet
Og intrigant

Men aviserne
Som kørte hende op
Fulgte trofast med
Ned i skidtet så langt de kunne nå
Solgte ud igen
På at skrive
Hvad der passede
Plus alt det de selv fandt på
Jeg sidder stadig der
På tredje række
I en udbrændt biograf
I Bjerringbro
Sammen med drengene fra Grundfoss
Der mest er til heavy
Og i tvivl om
Hvad de skal tro

Men de tror hvert ord
Hun siger der i mørket
Om knuste hjerter og urolig kærlighed
Hendes skrøbelige stemme
Trænger ind under læderjakkernes ensomhed

Det er aldrig for sent
Med dig begynder alt
Med dig er alt forbi