Jeg er kommet for at møde mit Europa
Og den vide verden, som engang var min
Jeg er kommet for se sandheden i øjnene
At vi nu må smage vores egen medicin

Jeg har længe været væk og ude af syne
Haft travlt med at klare mig og mit
Tænk at fællesskab er noget, man ta'r for givet
Så længe hver især klarer sig og sit

Jeg er den sidste turist i Europa
På jagt efter håbet og idéen
Jeg må se, om jeg overhovedet ka' finde
Overlevende drømme efter pandemien

De der før rejste af lyst og glæde
Må nu blive og lukke sig inde
Jeg er den sidste turist i Europa
Jeg' kommet for at møde det igen

Og jeg søger i det skrantende Europa
Efter det, mange troede på engang
Frihed, lighed, broderskab på tværs af grænser
Hver en stemme i den store fællessang

Jeg vil stå under triumfbuens triumfer
Tænd' et lys i en nedbrændt Notre Dame
For de der døde i pestens gustne arme
Mer' alene end nogensinde før
Jeg er den sidste turist i Europa
Og rastløst flakker jeg om
Gennem Bergamos ligfyldte gader
Via Dolorosa når jeg endelig til Rom

Fra Campo di Fiori lyder skrigerens skrig
Il tricolore går på halv
Historien gentager sig i katakombernes mørke
Og Romerrigets storhed og fald

Jeg har brækket mig i Amsterdams kanaler
Slået telt op midt i Bois de Vincennes
Trukket vod i Seinen under Pont Neuf
I jagten på en mening, jeg ikk' kunne finde

Jeg har et ærinde overalt i Europa
Hvor sammenhængen har, har lidt et forlis
Hvor tanken om en mand, et land, en stærk nation
Samler tavse stemmer op i tusindvis

Jeg har stået der ved muren i Berlin
Set en bitter skæbne hjemsøge et folk
Taget friheden tilbage i et sprog, som
Som ikke længere har brug for nogen tolk

Jeg har råbt "Hey" efter en mand på London Station
"Er det her vejen til, til Mandalay?"
Han svarede: "Don't you, don't you ever 'hey' at me"
Vi går ad flotillens gamle vej
But you will never, you will never walk alone
Snart vil andre lande følge efter dig
Transfervinduet står fuldstændig åbent
Vi er alle i en liga hver for sig

Du er som Fugl Fønix, mit Europa
Skamskudt, pjusket som et tåget deja vu
Er der nogen hjemme til at ta' i mod dig
Når du rejser dig af asken påny?

Jeg har levet i den kolde krigs skygge
Med et håb forsigtigt spirende frem
Som Tjernobyls smeltende reaktor
Gik kommunismen nedenom og hjem

Vi andre kom og så og sejred'
Og det' endda helt ad, helt ad helvede til
Det' kapitalens brutale logik
Den ved nøjagtig, når den skal slå til

Jeg er den evige turist på charter
Og om lidt så flyver jeg ud
Mod et nyt og forgældet Europa
Som rådvildhedens tavse sendebud

Der går et spøgelse igennem mit Europa
Som ikk' engang Karl Marx ku' ha' forudsagt
En kollektiv straf for svig og smerte
For at bryde en indgået kontrakt
Vi, der lovede hinanden bod og bedring
Dengang Stasi stak den sidste delinkvent
Ser med feberhede øjne ind i spejlet
Ser en fortid, vi ikk' ka' vær' bekendt

For du' alene nu, mit Europa
Og hvem vil længere tale din sag?
De tomme gader vil stå for altid, klart
I respiratorens hæse åndedrag

Jeg er den sidste turist i Europa
Til at svare på: "Hvor blev I af?"
Jeg er den første turist i Europa
Til at møde en ny og anderledes dag