Hans Philip
Sidste Skrig
[Tekst til "Sidste Skrig"]

[Vers 1]
Han var en halvkendt arkitekt, han fik os gratis ind
Og hun synes, han var lækker, hun lagde sig mod hans kind
Og lige meget hva' han gjorde, så hang hun på
Hans mangel på respekt var det, hun overså

[Bro]
For han var rigtig flink, men uden indre varme
Hun blev forblændet af hans stil, hans ydre charme
Nu går hun kun i tøj, som han ka’ li'
Nu' hun hans design, altid klædt på i sidste skrig

[Omkvæd]
Ja, vi ku’ godt se det
Og hun blev ved, yeah
Ja, længere og længere gled hun ned
For hun var vild med ham
Og det ku' vi se, men
Vi sagde ikke noget, vi gjorde ingenting, nej
Og hun ku' ikk' se det
Og vi ku' ikke sige det
Men langsomt forsvandt hun ind til ingenting, yeah
For hun var vild med ham
Og det ku' vi se, men
Vi sagde ikke noget, nej, nej
[Vers 2]
Og nu kigger hun på os med øjne uden lys
Og ringer kun tilbage, når han er udenbys
Forvirret og forlænget blev det ved
Hun forvekslede det med kærlighed

[Bro]
For han var rigtig flink, yeah, uden indre varme
Hun blev forblændet af hans stil, hans ydre charme
Endelig langt om længe er det forbi
Over alle bjerge synger vi det sidste skrig

[Omkvæd]
Ja, vi ku' godt se det
Men hun blev ved, yeah
Længere og længere gled hun ned
For hun var vild med ham
Og det ku' vi se, men
Vi sagde ikke noget, vi gjorde ingenting, nej
Og hun ku’ ikk’ se det
Og vi ku' ikke sige det
Langsomt forsvandt hun ind til ingenting
Ja, hun var vild med ham
Og det ku’ vi se, men
Vi sagde ikke noget, nej, nej, jaa
Ja, vi ku' godt se det
Men hun ku' ikk' se det, nej, nej
Langsomt forsvandt hun ind til ingenting, yeah
Ja, hun var vild med ham, yeah
Og det ku’ vi se, men
Vi sagde ikke noget, vi gjorde ingenting, nej