Poul Krebs
Hus Forbi
[Vers 1]
Hun blev født i en lille provinsby
Et sted op' i Nordjylland
Hun blev født oven på et værtshus
Det blev hendes hjem
Ham, der sku' ha' været hendes far
Døde af druk i de allerførste år
Det blev ikke nogen dans på roser
Det blev no dance at all

[Vers 2]
Hun var tretten, boed' hun på gaden
Hendes mor havde fundet sig en ven
Og han gad ikke balladen
Med en teenager i det hjem
Alle går vi rundt med rygsæk
Og for nogen er den let som en fjer
Hendes den var fyldt med brosten
Og hun troede, det var sådan, det sku' være

[Omkvæd]
Men solen står op, ligesom solen skal
Og tiden den læger det, som tiden vil
Hils på hende - det' måske bare det, hun trænger til
Når hun står med Hus Forbi
Du' på vejen hjem, du' på vejen hjem, du' på vejen hjem
Du' på vejen hjem, du' på vejen hjem
[Vers 3]
Hun boed' her og der og lidt rundt omkring
Og mest hos granvoksne mænd
Hvor det var til at betale sig fra
At sove i en seng
Tilværelsens ulidelige lethed
Den blev ikke indspillet lige der
Det var mere dark side of the moon
Der stod i det skær

[Omkvæd]
Men solen står op, ligesom solen skal
Og tiden den læger det, som tiden vil
Hils på hende - det' måske bare det, hun trænger til
Når hun står med Hus Forbi
Du' på vejen hjem, du' på vejen hjem, du' på vejen hjem
Du' på vejen hjem, du' på vejen hjem

[Kontraststykke]
Jeg' imod alle odds, og jeg' på trods af mig selv
Og jeg' den stædigste, jeg kender, og det ska' bli' mit held
Og det sagde hun, når der ikke var nogen at sige noget til

[Omkvæd]
Ja, solen står op, ligesom solen skal
Tiden den læger det, som tiden vil
Solen står op, ligesom solen skal
Ja, tiden den læger det, som tiden vil
Hils på hende - det' måske bare det, hun trænger til
Når hun står med Hus Forbi
Du' på vejen hjem, du' på vejen hjem, du' på vejen hjem
Du' på vejen hjem, du' på vejen hjem