1 Vers (Topcat)
Var middelklassens klovn, der kunne knuse janteloven
Jeg spillede skolens skræk men mødte op til tiden mandagmorgen
Jeg var alene derhjemme, på cd'en var 50 cent men jeg var indadvendt og vidste ikke hvem jeg var som en dement
Jeg prøvede at høre til jeg prøvede på at skille mig ud
Jeg prøvede at gøre hvad jeg ville, jeg prøvede at være en del af crewet
Den dunkle dobbeltside den tog jeg med i voksenlivet
Jeg holdte ik' ud, den holdte mig nede - så den ku' få lov at skride
Jeg øvede voksensnakken, takkede for en dårlig aften
Sagde til folk jeg ik ku li at vi skulle holde kontakten
Skolegang i forstaden, bange når vi sku' optræde
Stemmen den dirrede og sveden sprang ned på min håndflade
Jeg måtte sæt' de rammer ud af spillet som en bænkevarmer
Det var som fængselstremmer men jeg ku' ik læg dem fra mig
Men jeg har smidt skjoldet væk nu - ka' du kende mig
ændrede mig fra den jeg var jeg kan ik' holde masken længere
Omk (Klaskefar)
Nu har jeg fået nok af skuespillet melder mig ud
Jeg skrider fra et hierarki jeg ikke længere forstod
Men det tog bare et stykke tid før jeg ku’ knække den kode
Fordi i virkeligheden var det mig jeg kæmpede imod
2 Vers (Klaskefar)
Engang var jeg fanget i en tom og kold dobbelt rolle jeg brugte som et skjold Facaden kan jeg ikk længere oprethold
Plejede at have så mange mennesker omkring mig
Nu der ingen venner der ringer, det for sjælendt vi taler
Ka både være ind- og udadvendt - jeg kender til begge ekstremer
Men holder mig bare for mig selv-når det fordi - alle forventer det af mig
Det derfor jeg holder mig mest ind i min verden finder på tekster og jammer
Fandt ud af jeg kun lever op til hvad alle forventer hvis jeg lever efter mine regler
Kan mærke jeg kender mig selv lidt for godt til at gide begynd’ at sku ændre min vaner
Tænk i den i baner brug energi når jeg gætter signaler
Og passe derefter jeg lægger det bag mig
Jeg passer ik ind i den rolle jeg bar -gider ik længere være teateret
Jeg lever mig ind i min verden på beatet og fyrer op for det til headsettet springer
Lever ikke længere blandt de dødperfekte
Er kun på bølgelængde med dig hvis det føles ægte
Måske er verden ik designet til et følsomt menneske
For det maskebal jeg lever i er sku ødelæggende
Den del jeg gemt' i min skygge
Har jeg måt’ erkende stedet for at flygte
Den lalleglade maske var ren facade bagved der lå min sårbar ægte dybde
Rimene ka gi min hverdag en genkendelig rytme
Når livet ka være svært for mig at slug har jeg altid ku finde en hjælp i at spyt det
Flyttede mig væk fra da jeg, var den udadvendte type så nu begynder de at hæve brynene
Da jeg fandt ud af den rolle bestemte det hele, der måtte jeg ændre min psyke
Det derfor jeg mer’ selvbeskyttende mod alle fremmede mennesker jeg mødes med
Men jeg vandt over den rolle da jeg ku erkende min gemte selvbenægtende følelse
Omk (Klaskefar)
Nu har jeg fået nok af skuespillet melder mig ud
Jeg skrider fra et hierarki jeg ikke længere forstod
Men det tog bare et stykke tid før jeg ku’ knække den kode
Fordi i virkeligheden var det mig jeg kæmpede imod
