Søren Huss
De Sorte Tal
Alt er prøvet, gennemkontrolleret
Til lyden af lidenskab
Der langsomt imploderer
De sidste dampe i tomgang og i stampe
Jeg trækker pinen ud
Til pinen ikke kan mærkes

Men det er ikke mere at trække fra
Jeg kan lige så godt gi' hvad jeg har
Der er ikke mere at trække fra
Jeg kan lige så gi hvad jeg har

Alt er bogført, posen den er tom
Hvad figurerer under linjen
Er den endelige dom
Red på krisen ud over isen
Med et hul i lommen
Så stort som et hjerte

Der er ikke mere trække fra
Jeg kan lige så godt se hvad jeg har
Der ikke mere at trække fra
Åbner øjnene og ser hvad jeg har

Elsker jo at være her
Elsker jo at være her

Alt er stille, åndedrag i frostvejr
Men jeg sværger hvis du rør mig nu
Så jeg drømmer jeg om mer'
Endnu en sommerdag under det blå tag
Med armen om en kvinde
På en strand uden fodspor

Der ikke mere at trække fra
Jeg kan lige så godt gi' hvad jeg har
Der er ikke mere at trække fra
Åbner øjnene og ser hvad jeg har

Elsker jo at være her
Elsker jo at være her
Elsker jo at være her

Endnu en sommerdag
Endnu en sommerdag
Endnu en sommerdag
Endnu en sommerdag
Endnu en sommerdag

Elsker jo at være her
Elsker jo at være her
Elsker jo at være her
Jeg elsker jo at være her