[Vers 1]
Dit hoved er i midten af en symfoni
Hvor violiner spiller toner, dirigenten ikk' ka' li'
Du frygter, tæppet falder nu, forpligterne de kalder nu
Og du må aldrig gå i stå, for så er du jo tabt
Du griber efter overskud i dit nodeblad
Men siderne de brænder op som angst, der står for had
Du bukker under brædderne, belyset fra facaderne
Men du må aldrig gå i stå, for så er vi jo tabt

[Omkvæd]
Det' så umuligt for dig at trække vejret
Det' så umuligt at sige, hva' man føler
Du overgi'r dig kun ved mig

[Vers 2]
Du vil ønsk', at du ku' gi' alt det, du synes, er dig
Når du [?] falder sammen nede i graven foran mig
De spiller, og de satser nu, for angsten den har sat sig nu
Og du må aldrig gå i stå, for så er du jo tabt

[Omkvæd]
Det' så umuligt for dig at trække vejret
Det' så umuligt at sige, hva' man føler
Du overgi'r dig kun ved mig
Du overgi'r dig kun ved mig
Overgi'r dig kun ved mig
Overgi'r dig kun ved mig
[Instrumental pause]

[Omkvæd]
Det' så umuligt for dig at trække vejret
Det' så umuligt at sige, hva' man føler
Du overgi'r dig kun ved mig
Du overgi'r dig kun ved mig
Overgi'r dig kun ved mig
Overgi'r dig kun ved mig
Det' så umuligt for dig at trække vejret
Det' så umuligt at sige, hva' man føler
Du overgi'r dig kun ved mig
Du overgi'r dig kun ved mig
Overgi'r dig kun ved mig
Overgi'r dig kun ved mig