Jeg har altid stirret ud over vandet
Følt mig lidt som en strandet
Uden at vide helt hvorfor
De si'r: "Tænk på folket, tænk på landet"
Tænk, hvis jeg løber ud i sandet
Til vandet, hva' sker der så?

Jeg behersker mig, vender om igen
Men hver sti og vej fører altid hen
Til det samme sted, den forbudte bred
For jeg må derned

Se hvor himmel og hav går i ét; det kalder
Men jeg forstår jo ikk' hvorfor
Hvis jeg nu sejler ud og har vinden i ryggen
Hva' ku jeg nå, hvis jeg gjord' det? Og det ku' jeg godt finde på

Jeg ved, alle men'sker her i landet
Føler sig som fisk i vandet
Alle gør, hva' de nu ka'
Jeg ved, ingen men'sker her i landet
Ønsker alt mulig' andet
Så det er nok ikk' dét, jeg ska'

Jeg ka' føre an, gøre folket stolt
Tænke på mit land, holde hoved't koldt
Men mit hjerte si'r: "Gå en anden vej"
Hva' der galt med mig?
Solens stråler, der glimter i vand, det blænder
Men hvem forstår den træng, jeg får?
Havets kald er så tyd'ligt og klart, og jeg brænder
Jeg vil forstå, hva' der findes dér, jeg må vide mer'

Se himmel og hav går i ét; det kalder
Men hvem ved hvor langt ud jeg når?
Jeg har vinden i ryggen, men vender tilbage
Når jeg ved, hvor langt verden når