Han ventar aldri morgodagjen blåe
Men alltid er du med han når han dreg
Og dagjen gjev båd’ sol og skyer gråe
Men det er du som finn ein veg
Og vegjen er dei underfulle planar
I løyndom du går rundt og tenkjer på
Når tanken går i altfor store banar
Men ein morgodag så blå
Skal du få
Skal du få sjå

Når blyanten på arkjet går i krullar
Slik du blir sagt at blyanten skal gå
Og du hev skrive firogtjuge nullar
Men så blei det visst for få
Du drøymde deg visst burt i sag og spiker
Og stort blei huset langt uppi eit tre
Men støre er den dagjen når du sit der
Og ein morgodag så blå
Skal du få
Skal du få sjå

For ja, det kan vel hende
Det som draumen din fortel
At ein dag, langt der ute
Så blir den deg til del
Og når regnet slepper over deg ei byge
Og vegjen heim er våt og kald å gå
Og du tenkjer at viss berre du kunne flyge
Ja, ein morgodag så blå
Ja, ein morgodag så blå
Skal du få
Skal du få sjå