Jeg blev født under den mørkeste sol
Vokset op blandt fem i flokke broen
Sad og drømte, sad og blundede i skolen
Jeg fik aldrig fred fra nogen

Nu kigger jeg ud hver eneste dag
På det samme vindue overfor
De giver mig piller for at falde i søvn
Måske for aldrig at vågne op
Og selv mit lys det brænder sort

Jeg tog et job på en kæmpe fabrik
Hen og skulle tale, og ord skulle gemmes væk, ja
Da jeg fik sparket og var på den igen
Kunne mine hænder dårligt holde om mig selv

Nu træder jeg ind på et hvidt kontor
De tænker, her kommer idioten
De giver mig et navn og et sted at gå hen
Hvor de sender mig tilbage igen

Sol, kom frem og åben deres øjenlåg
Og for løgne og for løfter som jeg troede på
De snyder mig fra første sekund
Og selv mit lys det brænder sort
Før i tiden kunne vi flygte af sted
Med tomme flasker som vi pantede
Min ven og jeg, vi stjal stort og småt
Han lagde planerne, og jeg fulgte trop

Nu træder jeg ind på idiotkontoret
Der sidder min barndomsven bag bordet
Jeg trækker et nummer, det sidste i køen
Og sætter mig pænt ned og venter

Han finder en check med et grin, og konstaterer
”Min ven, er du aldrig kommet længere?”
Jeg siger, ”Tag min check og skriv den til dig selv
Og se hvor langt pengene rækker.”
For selv mit lys det brænder sort
Åh, bare giv mig en chance og jeg møder op
Åh, bare giv mig og en dag til at stå op
Ooh, uh, uh