[Vers 1: F. P. Jac]
Jeg er digter. Døsig. Dyrisk. Dranker. Og 25 år. Jeg har en total frihed til det, jeg gør. Jeg har også en total frihed til at være fantastisk fattig. Men hvis man vil have frihed til penge, så må man først have frihed til fattigdom. Siden min første digtsamling har jeg ikke lavet andet end københavnerture, digtsamlinger, piger og depressioner. Mine digte handler om piger og København. Det er ligesom det, der laver mine digte. København er en nødvendighed for mig som digter. København er ligesom at drømme. Den fører fortiden ned i hænderne. Samtidig med, at man går igennem byen, så går man ind igennem det trejde, det fjerde, det femte, det sjette århundrede, og det er for mig eventyret.