[Vers: Emil Ekelund]
Hummerhaler! Havudsigt!
Kan en hertug leve?
Lad dog den cognac ånde
Det er jo noget så pragtfuld og storslået
Tillad mig at brække spillet vertikalt ned, som et par Lamborghini-døre
Og vise dig hvordan, du gør det her, sønnike
Jeg mener, mit liv - en spillefilm
Deres er jo ikke engang en dårlige forfilm
Altså undskyld, men det bliver jeg så sandelig nødt til at le af
Ser I, jeg kunne give et halvt fuck mindre, for hvad en hater har at sige
Som en træt champagne-pige på overarbejde
Hvor brusen for længst er gået af udløbsdatoen
Kan I høre det?
Det er pengene
Ja, de taler til jer, men synger for mig
Mens jeg slynger en karaffel godt iltet Grand Cru fra 1979
I chateauets østfløj
Imens jeg lystigt laver din fucking dame som Anne Linnet
Til hun spinder som rouletten, sats landsted på rød, ha
Øh, jeg mener, hvis man taber på gyngerne, så vinder man på karrusellerne
Og vice versa, hvis du forstår
Det har været en fabelagtig aften i selskab med de unge ildspyttere
Men nu venter natmaden og stuepigen
Ikke desto mindre må jeg anerkende den ypperlige nedbrækning på dette formidable hørespil
Ægte genkender ægte
Og en ung hertugs spil er højt estimeret i inderkredsen af slotherrer, baroner og adelsmænd, fyrster, godsejere, andet godtfolk
Vi har bundter på dæk
Vi har konti i Schweiz
Frostbitte manchetknapper og bloddiamanter
Vi har spadserestokke i elfenben
Vi har Rolex, og så udiset at man bliver sneblind af blot at se på dem
Vi har kvinder, I andre kun har kønslig omgang med i jeres drømme
Kort sagt, øh, jeg er en hertug
Hvad fuck er din undskyldning?