Lidelsen er sjælden, du er udvalgt
Giv efter for smerten og lyt nu til dit kald

Ud fra alle kroppens åbninger
Vælter floder af pus og knuste forhåbninger

Materiestrømmen flyder lind
Afgiver den fæleste os, dine spiddede øjne stirrer blindt

Måske det blot er i din fantasi
At du vandrer rundt som et levende lig

Måske det er noget du drømmer
Som et skindødt knoglebundt, fra hvem pus uendeligt udstrømmer

Om det er en slags fødsel eller abort
Vides ikke med sikkerhed men kun at smerten ej bliver kort