Spændt fast af et utal af bånd
Fikseret til en plade af stål
Ud af øjenkrogen kan unævnelige klinger
Og redskaber skimtes
Første snit gør mest ondt
Der går ikke længe for det er umuligt
At holde tal på indgrebene
Som jeg ser dig ligge der
Jeg både frydes og væmmes på samme tid
Sølet ind i eget blod fra top til tå
Dekoreret af friske snit i alle retninger
Din elendighed den gør mig hård
Jeg begærer endnu dit kød
Klimakser i nylavede huller
Og betragter min kærlighed løbe ud af dig

Parteret til ugenkendelighed
Et grusomt korporligt puslespil
Friskskåret klumpet hakkekød
Knogler savet i stumper og hugget op

Hovedet separeret fra kroppen
Og hamret til en formløs grød