[Vers 1]
“Hva' er det, der ikke er retfærdigt?” spørg' hun, mens hun læner sig ind over bordet
“Du valgt' jo selv at gå”
“Hva' er det, der ikke er retfærdigt?” gentager hun “Hør lig' her, jeg har rigtig mange sager, som er meget vær' end din”

[Bro]
“Det hjælper jo selvfølgelig ikk' dig, men din ordning er fin”

[Omkvæd]
Forstår du?
Den er rigtig fin
Forstår du?
Forstår du?
Forstår du?

[Vers 2]
I de her sager, hvor barnet er så lille, vil man højst sandsynligt i langt de fleste tilfælde vurdere, at barnet har størst tilknytning til moren
(Tilknytning til moren, tilknytning til moren)
Det var hende, der gik på barsel, var det ikk'?
Jeg hører højlydte stemmer bag en skydevæg
Fornemmer jeg et skvæt bebrejdelse i hendes blik?
Hva' ærgrer du dig for, det' ikk' sådan landet ligger
Og den ret til delt bopæl, du har læst om på en hjemmesid', eksisterer bare ikke i virk'ligheden
Hun ka' tage ham med til Thisted, men du får seks ugers varsel i din E-boks

[Bro]
“Det hjælper jo selvfølgelig ikk' dig, men din ordning er fin”
[Omkvæd]
Forstår du?
Den er rigtig fin
Forstår du?
Forstår du?
Forstår du?

Den er rigtig fin
Forstår du?
Forstår du?
Forstår du?

Den er rigtig fin
Forstår du?
Forstår du?
Forstår du?

[Mellemspil]

[Vers 3]
Hun si'r: “Jeg beklager, men din tid er gået”
Jeg drikker vand af en kaffekop
”You can't buy happiness, but you can buy coffee and that's damn close”, står der på den
Hun si'r: “Jeg håber, du ku' bruge det til noget”
Jeg drikker vand af en kaffekop
”You can't buy happines, but you can buy coffee and that's damn close”, står der på den
(Forstår du?)
Hun si'r: “Jeg beklager, men din tid er gået”
Jeg drikker vand af en kaffekop
”You can't buy happiness, but you can buy coffee and that's damn close”, står der på den
(Forstår du?)
Hun si'r: (Forstår du?) “Jeg håber, du ku' bruge det til noget”
Jeg drikker vand af en kaffekop
”You can't buy happiness, but you can buy coffee and that's damn close”, står der på den
(Forstår du?)
Hun si'r—
(Forstår du?)
Hun si'r—
(Forstår du?)
[Outro]
Hun si'r: “Hva' er det, der ikke er retfærdigt?”, mens hun læner sig ind over bordet
“Du valgt' jo selv at gå”