Guldimund
Møns Klint
[Vers 1]
Du har åbnet dit hjerte, dit hjem og dit liv og din krop for mig
Du koger pasta og rister valnødder i honning og hvidløg, mens jeg finder en proptrækker
Du ligger på sengen i lyset uden top, jeg stopper op og tænker: hva' har vi gjort, 'vi skal ha' det så godt?

[Vers 2]
Vi tog på roadtrip
Til Møns Klint i din Ford Fiesta
Fjorten dage efter jeg mødte dig
Jeg blev forført af
Den måde du holdt TED Talks om sexistiske strukturer på din arbejdsplads

[Vers 3]
Først hang vi ud i et sommerhus
Med et par andre par, som vi ikk' rigtig kendt' endnu
De var kendte, jeg var ikk' blevet kendt endnu
Og alle talt' til dig, som om de gav et interview
Men om natten var det kun dig og mig i en sejlbåd
Der var stjerneklart, og intet sagt blev misforstået
Og indtil videre er der ikke gået
En dag, hvor vi to ikk' har gennemgået
Alt, der flyver gennem hovedet

[Omkvæd]
Du forærer mig din fremtid - det' ikk' nok for mig
Ku' jeg blot ha' kendt dig altid?
Det' som om, at hvert minut uden dig er spildt
Nogen dage, nogen dage, ser jeg os om tredive år i dine øjne
Du smiler til mig tværs gennem tid, der kommer
[Vers 4]
Når jeg ser dit navn på displayet
Får jeg åndenød og rammes af en barnlig glæde
Vores liv er en lang samtale, som af og til bli'r ramt af, at vi af og til ska' sove eller bol' eller æd'
Du' ret vild med dit personal space
Jeg' ogs' ret vild med dit personal space
Vores liv er ret komplekst
Vi snakker alt for meget om min eks
Så det er da ikk' fordi, jeg ikk' ka' se, at det–
Er hykleri, at jeg har det svært med
Du engang har haft sex i den bil vi–
Nu kører rundt i hele landet med min søn i

[Omkvæd]
Du forærer mig din fremtid - det ikk' nok for mig
Ku' jeg blot ha' kendt dig altid?
Det' som om, at hvert minut uden dig er spildt
Nogen dage, nogen dage, ser jeg os om tredive år i dine øjne
Du smiler til mig tværs gennem tid, der kommer

[Outro]
Så la' os tale noget mere om, hvordan vi vil male lejligheden
Og la' os tale meget mere om, hva' vores børn ska' hedde