[Vers 1]
Kan du definere danskhed? Er det forvansket?
Er det for vanskeligt at finde fordi det er inde I dine ben og marv?
Er det I dit sind? Er det gen og arv?
Er det en følelse eller en farve?
Er den rød og hvid? Er det rødder og viden?
Udvides det hele tiden?
Er det for ‘broget at danne et billede af dannebrog?
Er det et spørgsmål man kun kan stille på et andet sprog?
Er det fjoget at forsøge fordi det aldrig ligger stille?
Eller ligger landet lissom landet lå?
Lålålålå, hva’ A-Æ-A-U-Å?
På dybt vand - I bølgen blå
Er det en skam? Eller en skik?
Er det nemmere at nøjes med at sige at dét og dét er det iværfald ikk!
Og er det her en takketale?
Svaret bugter sig igennem Frejas sal I bakkedal

[Omkvæd]
Du ka’ finde mig her
Og jeg ka’ finde mig I meget
Det er lige ved og næsten
Skal du elske som dig selv

[Vers 2]
Vi ér lige, vi ér landet
- vi er lige landet og har det kun til låns
Men det går lige - lige til grænsen
Det følger os fra kuvøsen og til kransen
Asså, ka’ det pakkes i kasser
Prøv som en bindegal med lineal og passer
For kategoriseres? Så skategoriseres
Det kræver mod at se det altid er med os
Vil du fatte dit væsens rod
Så ryd op I det dine forældre efterlod
Du ka’ lede du ka’ søge
Men ka’ du se skoven for bare brede bøge
Værsgo’, vær så venlig, led I det uendelige 
Efter det oprindelige
Og de oprindelige danskere var svenske
Jeg ledte efter en dansker men fandt et menneske 
[Omkvæd]
Du ka’ finde mig her
Og jeg ka’ finde mig I meget
Det er lige ved og næsten
Skal du elske som dig selv