Jeg tror ikke det var tilfældigt at den processor
Der sad i en 64’er hed 6510
Det var det samme som postnummeret hvor jeg spillede professor
It was meant to be
Jeg var tolv år, droppede al holdsport
Vi tabte alligevel det hele, som Voldborgs hår
Vidste godt at man ku’ bruge piger til alt mulig
Men computeren var klart mer’ overskuelig
Den gør min puls er meget høj
Der ‘forskel på mit og min fars favoritlegetøj
Hans var en sten og et stykke birkebark
Mit er den tre-tryks kombo der rykker cirkelspark
Sad indenfor, sommer og vår på grund af Commodore
Jeg dyrkede Wizard Of War længe før Dumbledore
Pixels større end en Rubik’s Cube
Den skærm fuckede med min hjerne som omkvædet i Dub-i-Dub

“Man spiller bedst når man spiller
Derfor spiller jeg alene
Jeg kender reglerne, teknikken, de forskellige tricks
Men det er meget, meget, meget svært”

Før 64’eren ryddede vores gadebillede
Der havde vi arkadespillet
Men når det kriblede og man var total spilleklar
Så måtte man drible ned på den lokale grillbar
Man ku’ ikke bare sætte det til sit fjernsyn i stuen
Der var een maskine i byen, ja i hele kommunen
Og det var ikke gratis, au contraire
Det koster to kroner for en enkelt one player
Når jeg kommer ind, si’r de “Mojn!”
Og skærmen den si’r “Insert coin!”
Og jeg er ikk’ nybegynder
Jeg ka’ efterhånden køre en halv time på de to mønter, men
(Uuuh) uh-uh, jeg ‘ikke konge endnu
(uuuh) uh, jeg vil bare gerne press continue, men
“Wa-da-da-dæng. wa-da-da-da-dæng
Wa’ gør du nu min dreng, du har ikke flere penge?”
Jeg ville bare rule den spillebule
Dennis Jürgensen kaldte det for Djævelens Hule
Der kom Rune ind af døren med en snydekode
Så det sagde bang i mit jydehovede
12 opad, to på hopknappen, ni til venstre
Det ændrede mig som menneske
Nu ku’ vi nak’ det svin uden at betale
Tak til Månedmagasinet Komputer For Alle
Jeg blev ægte lettet, for rigtig gættet
Der stod de magiske ord: EXTRA CREDIT
Vi havde uendeligt liv!