Per Vers
Tæt på II
[Vers 1]
Morgen myldertidstog tæt pakket
Var det mon til mig at han snakkede?
Vores øjne mødtes midt i metroen
Så jeg skyndte mig at stirre meget stift på min fon
Der' ikk' plads til fler' i min glas klok'
Hvis nogen smiler til mig må det være en flashmob
Så det godt at min har sine korkpropper som man tilkobler
Så alt smalltalk stopper
Jeg står op og kan ikk' lade som om jeg snork bobler
Så jeg faker at jeg smudger
Og stirrer meget stift på min skærm
Nu kommer han hen og hiver i mit ærme
Og jeg kan godt li' mennesker
Der venter med at sige noget til man selv har trykket enter
Jeg ku' ikk' kende ham, klart når han ikk' stillede'
Sig med samme side til som sit profilbillede
Nu står han så tæt at han måske smitter
Bare fordi vi følges på Twitter
Skal man smalltalke i et S-tog
Bare fordi at man acceptede på fjæsbog
Og Plussede på Google og connectede på LinkedIn
Nu' vi så her og si'r slet ingen ting
Men der' hjælp når man ikk' har noget at snakke om
Tak gud for min fon i min jakkelomme
Hvis der' socialt samvær der skal slås ihjel
Kan man altid sende en sms til sig selv
Og når den så bipper sin tone
Griber man den og si'r: "Nå, jeg skal sgu af på den her station!"
Puha, det var tæt på
Men nu har jeg langt at gå
Det var tæt på
Men vi har så langt at gå
[Omkvæd]
Mm, så tæt på (så tæt på)
Vi er tæt på
Men vi har så langt at gå
Åh så tæt på (så tæt på)
Vi er tæt på
Men vi har så langt at gå