Hun bor alene på sit værelse
Sangen er hendes psykolog og klaveret hendes kæreste
HUn synger om det der svært - og det der er svært
Bliver så til min private solokoncert
Jeg lytter med - det er ikke for at lure
Det er fordi vores boligblok har meget tynde mure
Hver gang at hendes strenge de bliver stumme
Så frygter jeg, at hun har luret, der er publikum
Men lukker hun igen op for sit skatkammer
Fingrene kan sgu ikke altid følge med og så lyder det lidt som kattejammer
Men jeg føle hendes kvaler, følge hendes tvivl
Helt om i min nakkehvirvl
Ikke fordi hun er en teknisk perfekt sanger
Men fordi, at jeg kan mærke hvad hun mangler
Mine ører bliver til erogene zoner
Allerede men hun bare sidder og prøver at finde tonen
Så passer tonerne, så kommer ordene
Hvis et bogstav bytter plads bliver toner til torne
En nattergal, der kæmper med sit materiale
En enlig svale uden scene alene men jeg hører alt

Ingen scene ingen mikrofon
Men det er som om der nogen
Det er vel det de kalder inspiration

Ingen scene ingen mikrofon
Men det er som om der nogen
Det er vel det de kalder inspiration
For det er som der er nogen
Jeg kan høre hende tæt på som en teleslynge
For væggen er papirstynd
Jeg er ligeglad med hendes look
Jeg kan høre hun er smuk når hun finder et hook
Der ryster pudsen af min stuk
I den fjerneste afkrog af stuen uden brug af auto-tune
Så er det ligegyldigt som hendes øjne er havblå eller brune
Hun skulle ikke have en producer
Hun skulle have en knuser
Jeg måber, når hun vågner for alle sluser
Og synger om at drømme om at være vågen
Når hun mangler en linje vil jeg råbe en fra notesbogen
Men jeg tror, at hun flytter, hvis hun vidste at jeg er med på en lytter
Når jeg lister rundt så hun ikke lukker festen
Du kan kalde det en listeningssession
Det her er en kanal jeg ikke vil skift
Jeg skal ikke afbryde
Jeg er ikke Kanye. Hun er ikke Taylor Swift
Det er da klart, hun er blufærdig
Jeg hører værket før verden mens verden er ufærdigt
Det handler om ængstelse og længsel
Det er sindsygt synd, at hun skal gå i seng selv
HUn synger så rent, som en fugl i et bur
Der savner sin gren
Er væggen her stadig? Jeg må hellere lige tjek'
For når hun synger, er det som om at den er væk
Ingen scene ingen mikrofon
Men det er som om der nogen
Det er vel det de kalder inspiration

Ingen scene ingen mikrofon
Men det er som om der nogen
Det er vel det de kalder inspiration
For det er som der er nogen