Lær mig, o Skov! at visne glad
Som seent i Høst dit gule Blad
Et bedre Foraar kommer
Hvor grønt mit Træ skal herligt staa
Og sine dybe Rødder slaa
I Evighedens Sommer

Lær mig, o lille Trækfugl, Du!
At svinge mig med freidig Hu
Til ubekiendte Strande!
Naar Alt er Vinter her og Iis
Da skal et yndigt Paradis
Mig sikkert aabent stande

Lær mig, Du lette Sommerfugl!
At sønderbryde tunge Skiul
Som nu min Frihed tvinger
En Orm jeg kryber end paa Jord
Snart flagre høit, af tynde Flor
De gyldne Purpur vinger

Du, som fra Skyen smiler hist
Min Mester, Lærer, Jesu Christ!
Lær mig at tvinge Sorgen
Sving for mig Haabets grønne Flag!
Langfredag var en bitter Dag
Men skiøn var Paaskemorgen
Nu sætter mig ved Gravens Læ
Endnu det lille Kors af Træ
Til kiærligt Venskabs Minde;
At mine Børn, ifald de kom
Og fandt den gamle Hytte tom
Dog kan mit Gravsted finde