[Tekst til "Denne Kolde Verden"]

[Intro: Benny Andersen]
Det var en mørk og kold novembermorgen
Jeg kom til denne verden
Lille frysende indvandrer i Norden
Fordrevet fra mit tropiske hjemsted
Med en middeltemperatur på næsten 38 grader i skyggen
Hvor jeg trygt kunne bade dag og nat
I mit lille lune to-liters ocean
Alt var her og behøvede ikke at forstås

[Vers 1: Per Vers]
Himmel og helvеde skælvede
En smældfеd basunengel spillede en jingle
Gletscheren kælvede
Et atom blev spaltet, jeg faldt ud af verdensaltet
Jeg havde haft en fest i sovsen ind' i mavsen
Nu' jeg ude i kulden, og de slår en kn*** på navlen
Det sker hvert sekund året rundt, et barn dukker frem
I dette bette sekund, der var det mig, der var ham
Så smæk mig i min røv, og knib mig i min arm

[Mellemstykke: Benny Andersen]
Jeg skreg og skreg: "Am, am, am"
Jeg kunne ikke udtale Amnesty International
Men det havde heller ikk' hjulpet
Amnesty eksisterede ikke dengang
[Vers 2: Per Vers]
De overskrider adskillige personlige grænser, koldt gys
Et lys så skarpt, at man ka' brænde sig, de tørrer og renser
Er det her magtpis virkelig almindelig lægepraksis?
De gør mig rød som en marxist, det her det' for tæt på Arktis
Jeg vil kravle tilbage i min bowle bag mors navle
Men de har lukket for min private spa, der' ingen vej tilbage
Ay, hvorfor må jeg ikk' bestemme noget?
Det' trods alt min fødselsdag

[Mellemstykke: Benny Andersen]
Forestil jer chokket, da jeg med ét blev udstødt
Af mit tropiske paradis på Rigshospitalets fødegang
For mig var det hundekoldt, splitternøgen som jeg var
Et iskoldt og knastørt helvede
Og så de højtråbende stemmer på et uforståeligt sprog
Hvidklædte kæmper vendte bunden i vejret på mig
Ga' mig et dask i min arme mås
"Hjælp", tænkte jeg - "Nu' det ude med mig", tænkte jeg
"Jeg' havnet blandt de vilde", tænkte jeg
Er det så mærkeligt, at jeg skreg
Og jo mere jeg skreg, jo højere råbte de
De sloges om mig
Da jeg blev fordrevet til denne kolde verden

[Vers 3: Per Vers & Benny Andersen]
Men efterhånden blev jeg assimileret
Den modstand, jeg oprindeligt havde mod landet, blev pacificeret
Lærte det ganske pudsige sprog
Jeg modtog et personnummer, helt uden at jeg lo
Voksede op, slog mig ned
Glemte efterhånden min første etværelseslejlighed
Fik arbejde, bil og familie
Og det virkede virkelig som om, det foregik med min frieste vilje
Blev efterhånden som en af dem
Det blev det her, jeg kaldt' hjem
Jeg fik venner, både usynlige og virkelige mennesker
Fik fodboldstøvler, fik filipenser
Min' fødder slog rødder, og de begyndt' at gro
Drømte sågar på deres sprog
Om natten - betalte skatten fra staten uden at bande
Blev knyttet til dette sære land, hvorfra min verden gik
Selv kartoffelsproget begyndte at lyde som musik
Jeg glemte min livmoders stemme og mindet om mit første hjem
Jeg blev taget af tidens stride strøm
Min moderlige lagune blev en fjern uvirkelig drøm
Min hjertelige hjemstavn
Et blideligt, skvulpende, nynnende sagn
En sagte susen i sindets dybe konkylie
[Outro: Benny Andersen]
Nu har jeg nået den alder, hvor jeg ka' tælle årene
Til jeg endnu engang ska' forvises til en anden verden
Lære endnu et nyt sprog
Studere nye skikke som i forhold til alt, hva' jeg kender
Muligvis er et ikke-sprog og visse ikke-skikke
Hidtil har man kun fået meget vage og inkonsekvente oplysninger
Det lader til, man ka' vente sig alt, for slet ikke at nævne intet
Er der mon lige så koldt og støjende
Som ved ankomsten til mit nuværende land
Bli'r man også dér modtaget ved grænsen
Af en flok hvidklædte hujende galninge med benene i vejret
Eller er der helvedes hedt og tyst, ingen til at modtage én
Er man selv en ingen, som andre ingen'er ikke er der for at modtage
De eneste sikre forlydender vi har om stedet
Går ud på at man i modsætning til adskillige andre lande
Har en højt udviklet og tolerant indvandrer- og flygtningepolitik
Det' yderst sjældent, nogen bli'r afvist ved grænsen