Regnet er en venn som gråter for seg selv
Vinden er en vandringsmann som alltid tar farvel
Solen er en fyrste som kan gjøre som den vil
Når morgengryet lar den slippe til

Hvis jeg var nattens regn ville jeg flykte med en elv
Hvis jeg var nattens vind ville jeg hviske deg farvel
Og hvis jeg kunne klatre på en himmel klar og blå
Ville jeg finne en venn og skinne på

Men alt det regnet jeg har kjent har rent på mine kinn
Min følgesvenn har alltid vært en rastløs nattevind
Og alle mine sanger har morgengryet tatt
Jeg skulle ønske jeg var regn som falt i natt

Hvis jeg var nattens regn ville jeg flykte med en elv
Hvis jeg var nattens vind ville jeg hviske deg farvel
Alt for mange sanger har morgengryet tatt
Jeg skulle ønske jeg var regn som falt i natt