[Vers 1]
Kong Midas puttede sine hænder på mig igen
Han sagde jeg en dag ville forstå hvorfor jeg ikke har nogle venner
Jeg finder mig selv alene om aftenen med mindre jeg har sex
Men han kan gøre mig gulden hvis jeg bare viste lidt respekt

[Refræn]
Men jeg lader ham ikke røre mig mere
Jeg sagde, “Jeg er ikke noget at smøre op og smage når du keder dig
For jeg har brugt for mange nætter på beskidte toiletgulve
For at finde noget ro og stilhed lige bag en trædør”

[Bro]
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Jeg sagde, “Det er for sent”

[Omkvæd]
Og nu kan jeg ikke stoppe med at tænke at jeg ikke kan stoppe med at tænke
At jeg næsten gav dig alting
Og nu er det hele ovre og jeg kan ikke stoppe med at ønske
At jeg aldrig gav dig noget
[Vers 2]
Du skrev et hundrede breve bare til mig
Og jeg finder dem i mit skab i lommerne på mine bukser
Nu er jeg konstant mindet om tiden jeg var nitten
Hver eneste ene er glemt i en møntvaskeri maskine

[Refræn]
Men jeg lader ham ikke røre mig mere
Jeg sagde, “Jeg er ikke noget at smøre op og smage når du keder dig
For jeg har brugt for mange nætter på beskidte toiletgulve
For at finde noget ro og stilhed lige bag en trædør”

[Bro]
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Jeg sagde, “Det er for sent”

[Omkvæd]
Og nu kan jeg ikke stoppe med at tænke at jeg ikke kan stoppe med at tænke
At jeg næsten gav dig alting
Og nu er det hele ovre og jeg kan ikke stoppe med at ønske
At jeg aldrig gav dig noget
Og nu kan jeg ikke stoppe med at tænke at jeg ikke kan stoppe med at tænke
At jeg næsten gav dig alting (Jeg sagde, “Det er for sent”)
Og nu er det hele ovre og jeg kan ikke stoppe med at ønske
At jeg aldrig gav dig noget
[Outro]
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Han sagde, “Vær sød ikke at gå”
Jeg sagde, “Det er for sent”
Jeg sagde, “Det er for sent”