[Intro]
Vi er født i måneskinnet
Ikke nogen fantasi
Kan ikke trække vejret i sollyset
Bliver nødt til at skjule dit hjerte
Vi er født til at være triste, triste, triste, triste
Lide for at være glade, glade, glade, glade

[Vers 1]
Kom så allesammen, månebarn, månebarn
Det er hvordan, det burde være
Yeah alt denne smerte og alt denne sorg
Det er vores skæbne, ser du?
Dig og mit liv var sådan her
Vi bliver nødt til ta danse i regnen
Danse i smerten
Selvom vi styrter ned
Danser vi i flyet
Vi har brug for landskabet, natten mere end noget andre
Kun jeg kunne trøste mig selv, ikke nogen andre
Det er okay at fælde tårer
Men ødelæg ikke dig selv

[Omkvæd]
Månebarn du skinner
Når månen står op, er det din tid
Kom så allesammen
Månebarn græd ikke
Når månen står op, er det din tid
Kom så allesammen
Månebarn du skinner
Når månen står op, er det din tid
[Vers 2]
Jeg gik, men kan aldrig få lov til at gå når
Du siger, du vil dø, men lever det meget sværere
Du siger, du vil give slip, men tilføjer endnu en vægt
At tænke på overhovedet ikke at tænke er stadig at tænke, du ved
Faktisk er dette vores skæbne, du ved
Smile i endeløs smerte, du ved
Der er ingen 'frihed' når du siger 'frihed' højt, du ved
Ved du?

[Vers 3]
I månetimerne, kig på nattens himmel gennem din sjæls øjne
Vil vise dig det, dit vindue, din tid
Du ved, der er også mange torne på den lygtepæl
For en gangs skyld se godt på det blinkende lys
Er en nats syn ikke en grusom ting
Et pragtfuld syn af nogens torne
Nogen vil sikkert trøstes ved at kigge på tornene

[Kontraststykke]
Vi er hinandens nattelandskab, hinandens måne
Vi er hinandens nattelandskab, hinandens måne
Vi er hinandens nattelandskab, hinandens måne

[Outro]
Kom så allesammen
Månebarn græd ikke
Når månen står op, er det din tid
Kom så allesammen
Månebarn du skinner
Når månen står op, er det din tid
Kom så allesammen