Hvem ville tro mig hvis jeg sagde

Der er en vej ud af alting men sjældent en tilbage

Vi lever i nuet i templer af glas på kredit

Og spejler os halvt ihjel vederlagsfrit

Alle har en drøm

Om engang at bli' fri

Af lasterne der lænker os til

Nuets tyranni, selvbedrag og natteroderi

Ingen jeg kender ka' sige mig hva' vej jeg skal gå

De har alle sammen travlt med at indse dagen derpå

De venter og håber og tror

Ligesom jeg på i morgen, det magiske ord

For nuet i sig selv har ingen anden mening end farvel

Alle har en drøm

Om engang at bli' fri

Af lasterne der lænker os til

Nuets tyranni, selvbedrag og natteroderi