Sorte Halifax maskiner hoppede over klitterne ved Søndervig
Som paukeslag fra BBC som trækfugle der jog forbi
Lavt ind over Jylland, med kursen sønden om Hobro
Og snart stod faldskærme som hvide blomster mod den natblå ro
I køkkenet på kroen gik alt sin vante gang
Gudrun bagte æggekage mens hun stod og sang
Men fra den 12. marts i 43 var der ikke mere ro
På Hvidsten Kro
For da kom Doktor Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue
Og sagde "Marius Field hvis du vil, er du ham vi skal bruge
Der er containere med våben, på markene ved Alstrup Gård
Og de skal bringes ind til Randers før tyskerne fornemmer hvad der foregår"
"Jeg skal lige spørge Gudrun" var hvad Marius fik sagt
Så var Hvidstengruppen dannet og London fik kontakt
Og det gik godt et år og så tog sorgen varigt bo
På Hvidsten Kro
Snart så var de fjorten, og i familien Field tog alle fat
Og var der hilsen til Elias over BBC så var der bid i nat
I 1943 var danskerne begyndt at vågne op
Sabotører sku bevæbnes og det var Hvidstengruppens job
De lyste op mod himlen tre hvide og en rød
En enkelt uopmærksomhed ku være den visse død
Og efter nattens arbejde var der en mellemmad eller to
På Hvidsten Kro
Store sorte fugle over Jylland sønden om Hobro
Faldskærme på himlen, hvide blomster mod den natblå ro
Der lå tyskere i Randers, der lå tyskere ved Mariager Fjord
De vidste der var noget galt men tørvegrave sletter alle spor
De nåede ud til kroen og flyene var væk
På loftet lå en faldskærmsmand og rystede af skræk
Han knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel tro
På Hvidsten Kro
Faldskærmsmanden han var frivillig han var lydløs han var rå
Han kunne springe broer så da Wermachts togtransporter gik i stå
Men han blev taget af Gestapo hos en kvinde som han faldt for og fik lov
Men giftampullen fik han ikke, for de tog ham mens han sov
SS sorte bødler satte tomme skruer på
Og Marius var røbet før testiklerne blev blå
Ja klokken var slået da Bornholmeren slog to
På Hvidsten Kro
En morgen midt i marts blev kroen forvandlet til et håb
Der var støvletramp i gården, motorstøj og tysk kommandoråb
Gudrun stod i køkkenet det bankede på den lave dør
"Heil Hitler! Hände Hoch!" og Gudrun hviskede "åh gud nej og nu det lige før"
Men Marius han gryntede den gamle fatalist
"Det går jo og Gudrun lad nu være at være så trist"
Men hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker der lo
Over Hvidsten Kro
Så førtes alle fjorten ind til Århus og så til Horserød
Og Niels Field sagde til sin far "Jeg tror det bliver vores død"
Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød barak
For nazisterne sku ha nogen at skyde for at holde folk i skak
For der var hus i København der blev krigsretten sat
Og otte af dem dømtes til at dø den næste nat
Men man hørte ingen gråd nej de tog det med en iskold ro
Dem fra Hvidsten Kro
Og da Marius forlod sin celle favnede han en tysk soldat
Og tilgav ham og sagde "du skal vide at
Det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet mod
Næh det det onde der har magten over jeg og os" og tyskeren forstod
I Røvangen til sidst hvor de tavse pæle står
De otte af dem sang altid "Frejdig når du går"
Solen steg og ordren lød og så faldt de to og to
Dem fra Hvidsten Kro
I sommeren 45 kom de atter hjem og fik den sidste ro
I en fællesgrav ved landevejen hundrede nord for kroen
Og kører du forbi en dag så tøv en kende før du videre tager
For det er ikke længe siden og de gav det dyrebareste vi har
Dengang jeg var lille var jeg der med min far
Og der stod Gudrun stadigvæk og gjorde æggekagen klar
Sådan en vinteraften i den dybe stille natblå ro
På Hvidsten Kro