Tiden tar sin gule mandolin og spiller frit

Livet haster ikke for det er så skrøbeligt

Er så skrøbeligt

Og det glemmer jeg så tit

.

Lige før var jeg et glimt i øjet på min mor

Og nu er jeg vokset til og blevet temli stor

Blevet temli stor

Og nu synger vi i kor

.

Tiden tar sin gule mandolin..

.

Munterheden lokker os han er en venlig sjæl
Skåler for den tynde hud på din akilleshæl

Din akilleshæl

Gør dig smuk og ikke fæl

.

Tiden tar sin gule mandolin..

.

Ta Tilfældigheden med til bords for hun er stum

Lokker med sin tromme for det store publikum

Bomme lomme lom

Vi vælger selv vi er ikke så dumme

.

Tiden tar sin gule mandolin..