En vandrer kom til en maler hen
Åh ja en maler hen
Vil du købe en pensel min gode ven
Skål i vin
Den dufter af kvinder og terpentin

Den er lavet af hår fra de skønneste møer
Den maler så godt at du bliver ør

Den koster bare din kones krop
Pyt sagde maleren jeg siger top

Med penslen i hånden der malеde han
De skønnestе billeder i dette land

Han malede i dage og nætter i træk
Til sidst ku han ik´ lægge penslen væk

Den smeltede sammen med hans hånd
Gallerierne jublede sikken en ånd

Han maled´ i uger, han maled´ i år
Og vandreren lå mellem konens lår

Og konen stak af med sin vandringsmand
Maleren mistede sin forstand
Selv når han sku’ tørre sin røv
Blev den dekoreret med blomster og løv

Fortvivlet gik han til bødlen en dag
Bøddel hug min penselhånd af

Og bødlen hugged´ og maleren skreg
Hånden løb videre og slog en streg

Nu maler hånden fuldstændig frit
På gavle og mure og masonit