De to røde lænestole er ens et vidne om håndelag
Min farmor og farfar fik dem som gave på deres bryllupsdag
Da min far var lille blev stolene sat sammen, så de dannede en seng
Når han skulle sove til middag og være en pæn Aalborgensisk dreng

Da jeg kom til verden blev de også sat sammen, når det var tid at putte mig
Så lå jeg i det dybe centrum hos farmor og farfar på Kærlundsvej
Og der dufted´ af kaffe, cigarer og smørkager og knitrende billedrør
Og onkler og tanter, fætre, kusiner der alle havde sovet her før

Stolene gemmer på mumlen af stemmer en rumlen tilbage til 1909
På underspillet nordjysk sarkasme og bidende ironi

Nu står de her i stuen hos os, de var tunge at få herned
De røde symboler på slægternes tyngde og altings forgængelighed
Og mine børn har sovet her, hvad mine børnebørn de også ofte har
I de røde stole der engang var en gave fra deres tiptipoldefar

Stolene gemmer på mumlen af stemmer en rumlen tilbage til 1909