[Vers 1]
Jeg ved ikk', om det var ham som fik hunden eller hunden, som fik ham
Måske fik de i virkeligheden bare hinanden
Vi kommer ind i historien, der hvor han lufter sig selv og sin hund
En søndag eftermiddag ved stranden
Han kaster en pind og den løber dér efter den
Eller også løber den bare, fordi den er hund og glad
Han kigger på uret og skynder sig hjem
Det' ham som står for hundens og familiens mad
Så ligger den i kurven i køkkenet og kigger
Beundrende op på sin herre, mens denne snitter kål
Og inde i stuen spiller ungerne PlayStation
Figo har netop scoret sit andet mål

[Omkvæd]
Han spiii—
Ser sin is
Han spiii—
Ser sin is

[Vers 2]
De snakker godt med hinanden, ham og kæresten
De har børnene og et liv som fungerer sammen
Men ved ottetiden når alt er på plads og ungerne leger, si'r han:
"Jeg går lige en tur med hunden ned til stranden"
Han spørg' ikk' om nogen vil med, eller ogs' er der ingen, der spørg', om de må komme med
Han går i hvert fald alene
Jeg møder ham der foran kiosken med hunden i snoren
Is i hånden, og hvad vil du ha', jeg ska' mene?
Hvem ved for eksempel hvad der rør' sig dybt inde af uro
Og glæde og tid som bare løb ud i sandet
Han spiser sin is og lader hunden få det sidste af vaflen
Den slikker sig om munden, han kigger drømmende ud over vandet
[Omkvæd]
Han spiii—
Ser sin is
Han spiii—
Ser sin is

[Vers 3]
Han får øje på mig, jeg sætter mig ned og vi snakker og på et tidspunkt så si'r han:
"Hvis det var dig, hvilket navn skulle så'n en prægtig hund mon ha'?"
Jeg kigger forbløffet på ham og si'r:
"Hvis han er Lucky Luke, ska' hunden vel hedde Ratata"
Han smiler høfligt og vi rejser os og går gennem skoven i skumringen
Og henne på hjørnet ved bageren si'r jeg, "hej"
Jeg ser ham forsvinde i mørket - en mand og sin hund
En aften, et liv, et villakvarter nær dig

[Omkvæd]
Han spiii—
Ser sin is
Han spiii—
Ser sin is
Han spiii—
Ser sin is
Han spiii—
Ser sin is