Her er historien om A, som hadede B
Der på den anden side ikke rigtig kunne C
At D sku være problemet, og man var vel voksne mennesker
Så blev EF taget med på råd
Men de ku ik´ bli enige om noget
Og resten af alfabetet blev slet ikke spurgt
Man skrev op og talte ned
De små bogstaver fik klar besked
Vi må spare på sproget, væk med det vi ikke forstår
Først strøg prikken over I´et så røg bollen over Å
Så blev spørgsmålstegnet fyret, svaret bedt om at gå
Det blev meget lettere at være dansker igen
Tilsidst gik sproget helt i stå
Ingen turde sige noget, nogen ku misforstå
Man lod frygten få det sidste ord
Moralen er banal, men alligevel sjældent set
Man begyndte helt forfra med et nyt alfabet
Hvor alle bogstaver havde noget at sige
Så måtte B lære at holde A
Det var svært, men som de sagde
Mellem linierne er vi alle lige store
Man skrev op og talte ned
De små bogstaver fik klar besked
Vi må spare på sproget, væk med det vi ikke forstår