Hasse Andersson
Himmelhunden
[Vers 1]
På en markedsplads, hvor jeg var færdig med at spille
Stod jeg træt og kold bag scenen og slappede af
Da jeg hørte nogen mumle ganske stille
Og en mand med en lille hund så på mig og sa':
[Omkvæd]
"Hej, du spillemand, vil du sig' mig med det samme
Og vær' ærlig, for jeg mener hvert et ord
Når Vorherre, slukker livets flamme
Og man skal forlade denne jord
Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
Den er sød, og den har været min bedsteven
Den er klog og fin og har lige været i bad
Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad"
[Vers 2]
Jeg svarede ham lidt kort, da jeg sagde: "Hør
Din hund kommer nok i himlen, når den dør"
Det var sent, og jeg sku' køre hjem
Da jeg sad der i bilen, tænkte jeg på manden igen
[Omkvæd]
Hej, du spillemand, vil du sig' mig med det samme
Og vær' ærlig, for jeg mener hvert et ord
Når Vorherre, slukker livets flamme
Og man skal forlade denne jord
Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
Den er sød, og den har været min bedsteven
Den er klog og fin og har lige været i bad
Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad
[Instrumental solo]
[Vers 3]
For ham var sagen jo så vigtig
Han fortjente at få et ærligt svar
Men hvem kan svare helt oprigtigt
På om hunde, der dør, får plads hos himmelens far
[Omkvæd]
Hej, du spillemand, vil du sig' mig med det samme
Og vær' ærlig, for jeg mener hvert et ord
Når Vorherre, slukker livets flamme
Når Vorherre, slukker livets flamme
Og man skal forlade denne jord
Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
Den er sød og den har været min bedsteven
Den er klog og fin og har lige været i bad
Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad
Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
Den er sød, og den har været min bedsteven
Den er klog og fin og har lige været i bad
Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad