Rocazino
Dine ÿjne er så blå
En jungle så mørk og vild
Mættet af fugleskrig
Og fyldt med farer overalt
Et vildnis i et dunkelt skin
Med floder man kan drukne i
Sådan husker jeg dig nu
Nu hvor du er væk vil jeg vove mig ind, ske hva' der vil
Gå gennem dybe sumpe, halvdød af skræk, bare for at se
Ind i dine øjne så blå så blå, som det dybe hav jeg sejler på
Og denne gang vil jeg aldrig gå, for dine øjne er så blå
Lianer i tusindvis
Der skygger for solens lys
Og bløde poter der gør mig nervøs
Men nu hvor du er væk vil jeg vove mig ind, ske hva' der vil
Gå gennem dybe sumpe, halvdød af skræk, bare for at se
Ind i dine øjne så blå så blå, som det dybe hav jeg sejler på
Og denne gang vil jeg aldrig gå, for dine øjne er så blå
Men nu hvor du er væk vil jeg vove mig ind, ske hva' der vil
Gå gennem dybe sumpe, halvdød af skræk, bare for at se
Ind i dine øjne så blå så blå, som det dybe hav jeg sejler på
Og denne gang vil jeg aldrig gå, for dine øjne er så blå
Ind i dine øjne så blå så blå, som det dybe hav jeg sejler på
Og denne gang vil jeg aldrig gå, for dine øjne er så blå
Ind i dine øjne, som det dybe hav jeg sejler på
Og denne gang vil jeg aldrig gå, for dine øjne er så blå
Ind i dine øjne