Skal vi vandre en Stund
I den dæmrende Lund
Mens Fuldmaanen hist holder Vagt
Jeg vil hviske, min Skat
I den kjølige Nat
Hvad jeg aldrig ved Dagen fik sagt

Jeg ved Stjernenes Skjær
Skal betro Dig en Hær
Af Tanker, som aldrig fik Ord
Imens Nathimlens Glands, Som en straalende Krands
Om din luftige Skjønhed sig snor

Og naar Maanen fra Sky Over Marker og By
Udgyder sin sølverne Flod
Vil mig fængsle dens Skin
Paa din Pande, din Kind
Vil jeg knæle iløn ved din Fod