Poul Krebs
Randersvej
[Vers 1]
Vi der voksed' op lige ad Randersvej
Vi tog ikk' imod noget fra nogen
Vi tog bare en bid af det, der nu var
Kasted' med de sten, der var i skoen
Vi der voksed' op lige op ad Randersvej
Vi ledte ikke efter meningen med livet
Vi så Who, vi så Stones - det var rigeligt for os
Så var den vej ligesom givet

[Vers 2]
Vi hang foran brugsen der på Norges Allé
Med stålkam og rullekrave
Og blev kysset lidt på skift af Connie og Britt
Det var vores drømmes boulevard
Jeg fatted' egentlig ikke, hva' det var, du så i mig
Du så også altid til siden
Du så, om ham, du ville ha', han så, jeg kyssede dig
Hva' ska' man ogs' med al den viden?

[Kontraststykke]
Og selv når byen sov
Var drømmene stadigvæk vågne
Og vi så op i den skov
Af stjerner der ku' se, at vi var lovende
Åh-uh-åh, lovende
[Vers 3]
Jeg lovede dig højt, at jeg sku' nok ta' dig med
Væk fra blokkene og langt ud i verden
Men du var lidt mere moden og allerede væk
Der var ikk' noget lys på dit værelse
Jeg ville dø, jeg ville ligge mig på Randersvej
Eller ta' et lift over til Australien
Men jeg havde lige købt en tre-gears Puch
Så jeg tog hjem og øvede i garagen
Og man husker det, man vil, og man ta'r sine slag
De sætter sig som det, man bli'r skabt af
Når jeg kør' forbi blokkene ved Randersvej
Er det en del af mit DNA
Ja, når jeg kør' forbi blokkene ved Randersvej
Er det en del af mit DNA